Buenos Aires: Den grønne hovedstad

af Henrik Hagen - april 2014

Introduktion til Sydamerika og besøg i Buenos Aires

Sydamerika ligger langt fra Danmark. Efter to timer til en europæiske lufthavn, hvorfra man kan komme videre til Argentina, sidder man yderligere 14 timer i flyet inden ankomst til Buenos Aires, Argentinas hovedstad

Den internationale lufthavn ligger – som alle andre internationale lufthavne har for vane at gøre det – en times kørsel fra byen centrum. Allerede når man lander i lufthavnen, får man indtryk af, at Argentina som et virkelig stort land. Under indflyvningen er der skov og slette og enkelte marker at se. Intet indtryk af, at man er i nærheden af ikke bare en stor by, men en storby.

Og det er Argentina også, stort. Verdens 8. største land og 62 gange så stort som Danmark. Men der er ”kun” 40 mio. indbyggere, så der er rigtig god plads til alle. Buenos Aires har 11-12 mio. indbyggere, når forstæderne befolkninger tælles med. Den indre by har ca. 3 mio. indbyggere.

Den grønne by

Storhed – i betydningen udstrækning / pladsudnyttelse – præger også Buenos Aires. Byen fylder kolossalt meget. Det skyldes ikke mindst, at der indgår enorme arealer til store parker rundt om i byen. Det er med til at gøre oplevelsen af byen meget sympatisk. Der er grønt og roligt og smukt og velholdt de fleste steder. I hvert fald i parkerne.

I nogle af parkerne opretholdes forbud imod at færdes udenfor stierne, og de er derfor lige så smukke og velordnede og behagelige og rare og rolige at være i, som parkerne var det i gamle dage i f.eks. København, da græsset heller ikke måtte betrædes. Så det er ikke tilnærmelsesvis så stresset en oplevelse at færdes i Buenos Aires som i mange europæiske storbyer

Argentina er et ungt land. Selvstændigt fra 1816. Bygningerne er derfor også i vid udstrækning nyere bygninger, og gaderne er brede og fremkommelige – igen i forhold til flere europæiske storbyer.

Tangoens hjemstavn

Men Buenos Aires har også sine gamle, oprindelige kvarterer. Dem fra kolonitiden, som immigranterne fra Europa slog sig ned i og som de gav deres eget udtryk. Et par af de kvarterer er San Telmo og La Boca, hvor tangoen blev opfundet. Der værnes om stedets oprindelse og identitet. Husene er nu som dengang multifarvede. Hver enkelt hus bærer flere farver på de bølgeblikplader, som de fleste af dem er beklædt med. Stilen stammer fra dengang bydelen var en del af havnemiljøet, og befolkningen ernærede sig ved at arbejde i havnen. I den forbindelse fik de adgang til byggematerialer – ikke mindst maling – fra rester fra de laster, skibene kom med.

Alle steder i bydelen danses der tango. Hver eneste café og på alle gadehjørner står unge mennesker klædt ud i deres finest tango-outfit og danser eller poserer til fotografering for publikum – imod en erkendtlighed, naturligvis.

Et andet af de berømte steder i byen er Plaza de Mayo. Det er her, parlamentsbygningen ligger. Den har fået en af sine balkoner udødeliggjort af Evita, Eva Peron, som holdt tale til nationen derfra.

Sådan har Buenos Aires sine kvarterer, sådan som storbyer har det. Flotte huse og imposante bygninger og ambassader og statuer og springvand og caféer og barer og restauranter og gågader og busstoppesteder og indenrigslufthavn og alt det andet, der tilsammen er en storby.

 La Boca.