- for mennesker på farten

Lyt til Rejseradioen her på siden og på danske radiostationer


Forsiden   Aktiviteter    Biler    Overnatning    Rejsemål    Transport    Rejseprogrammet

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 


Interalpen-Hotel Tyrol:
En 5-stjernet superior-omvej
Af Søren Clauding – august 2018
Bilferier er fortsat attraktive og ikke mindst det sydlige udland drager hver år tusindevis af danskere til sig. Italien og Sydfrankrig står højt på listen – og ofte går vejen gennem Østrig, gennem Tyrol.

Hvis ikke man lige ved det er det ikke så lige til at finde det. Interalpen-Hotel er et femstjerne hotel, der umiddelbart synes at ligge langt fra alfarvej, men faktisk er omvejen beskeden og den overgår langt den oplevelse, man får på et af Østrigs smukkest beliggende hoteller.
 
Det er beliggende ikke langt fra den tysk/østrigske grænse, syd for Garmish-Partenkirschen, vest for byen Seefeld og ved man ikke, hvad der gemmer sig inde i skovområdet, kører man simpelthen blot forbi.

Vi besøgte hotellet i forbindelse med en prøvekørsel af den helt nye Rolls-Royce Phantom. Hotellet var anbefalet af Rolls-Royce og det er forståeligt, for man kører eksempelvis i bil direkte ind i receptionen og siden får man en fyrstelig betjening, der kun overgås af den enestående udsigt over dalen mod syd (billederne ovenfor).

Bag den imponerende Rolls-Royce Phantom VIII ligger hotel indkørslen og indenfor kører man ganske enkelt ind i receptionen.

Men mindre end en Rolls-Royce kan gøre det. Og priserne er måske ikke lave, men priser fra 229 Euro pr. nat for et 45 kvadratmeter stort værelse er beskedent i forhold til den oplevelse, hotellet bibringer en.

Tager man et par dage eller måske blot en enkelt overnatning på vej mod syd, er det let at blive animeret til yderligere et besøg på vej hjemad.

Vi lader billederne tale deres eget sprog og henviser gerne til hotellets website, der i al sin enkelthed hedder: https://www.interalpen.com/

Vurdering: 5,5 ud af 6

   

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Rejseradioen.dk redigeres og udgives af Søren Clauding

© Rejseradioen: Søren Clauding - Clauding Communication. Kontakt >>>