- for mennesker på farten

Lyt til Rejseradioen her på siden og på danske radiostationer


Forsiden   Aktiviteter    Biler    Overnatning    Rejsemål    Transport    Rejseprogrammet

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Beagle kanalen.


Helt mod syd: Ildlandet og Ushuaia


af Henrik Hagen - april 2014


Ushuia og Ildlandet


Næste destination var verdens sydligst beliggende by, Ushuaia. Flot indflyvning i klart vejr. Det meget blå hav og de snedækkede bjerge varslede kulde i luften. I hvert fald i forhold til det klima, vi var kommet fra.

 

Ushuaia ligger på ca. 53. breddegrad, syd. Den 53. breddegrad, nord går bl.a. igennem Nordsjælland i Danmark. Men der er bemærkelsesværdig forskel i klimaet, specielt hvad angår temperatur. Selv om det var sommer i Ushuaia, og vejret var flot med solen højt på himlen, var det betydeligt svalere (… ikke specielt koldt), end vi er vant til på en tilsvarende god dansk sommerdag.

 

Forklaringen er, at klimabetingelserne er meget forskellige på de to breddegrader. Ushuaia ligger således meget tættere på Sydpolen, end Nordsjælland ligger på Nordpolen (og dermed længere væk fra kulden, kan man sige). Men størst forskel giver de havstrømme, der løber langs landet.

 

Langs Ildlandet, hvor Ushuaia ligger, løber der kolde havstrømme fra Antarktis både øst om og vest om landet. De danske farvandet derimod har glæde af Golfstrømmen, der løber op igennem den Engelske Kanal, igennem Nordsøen/Vesterhavet med en gren ind i de indre danske farvande og videre op langs den norske vestkyst. Golfstrømmen er varmet op ved Ækvator og bringer varmen med sig nordpå.

 

Skabt af forhånden værende materialer

Ushuaia er en usædvanlig by. Dens udtryk gengiver på bedste vis forestillinger om, hvordan en sådan by, der er grundlagt af barske, hårdføre mænd, drevet af eventyrlyst og selvopholdelsesdrift, ser ud. Husene er bygget af forhåndenværende materialer og malet i tilgængelige farver, dvs. mange forskellige. Haverne omkring husene er typisk fra ikke eksisterende til ganske små, og er for det meste bar jord og/eller fliser uden anden bevoksning end den, der kommer af sig selv. Enkelte er der dog også med nydeligt arrangerede blomster og bede og fliser.

 

Ikke to huse er ens, og man får let indtryk af, at ord som arkitektur og arkitekt ikke findes i stedets vokabular. I bedste fald kan man tale om stil – for så vidt som stil kan gradbøjes – i forbindelse med husenes udseende og udtryk. Men også den, stilen, varierer og afspejler nok mest hvorfra i verden den person, der har opført huset, stammer. En stor del charme kan man dog ikke komme udenom, at byen har.

 

Der er imidlertid også en mere barsk side af grundlæggelsen af Ushuaia. Byen rummer nemlig et efter forholdene kæmpe stort fængsel. Ushuaia er utvivlsomt valgt til det formål, fordi det er så langt væk fra den kendte civilisation, at det var let at glemme, at det overhovedet eksisterede. Men også denne funktion og de mennesker, den omfattede, afspejler sig i høj grad i området. Først og fremmest den kæmpe bygningsværk, som udgør selve fængslet. Men også det omkringliggende landskab bærer sine spor. Store arealer på bjergsiderne er totalt ryddet for træ. Skovene blev i sin tid fældet af fængslets fanger, til dels for at benytte det til gavntræ, men størstedelen er gået til opvarmning.

 

Ildlandet

Lige udenfor det, der har været fængslets naturlige rækkevidde, begynder nationalpark Tierra del Fuego (Ildlandet). Som de øvrige af de nationalparker, vi har været i i Sydamerika, er det første indtryk, der slår én, indtrykket af storhed og ubeskrivelig skønhed. Bjerge med sne, træer og buske og dybblå søer, fugle og blomster og græs og … en mangfoldighed af former og farver.

 

Der er enkelte bygninger i parken. Bl.a. park- og grænsevagtstation, et naturum (udstilling af epoker og forhold, der har præget området over tid), en restaurant og en bolig for den familie, der passer på stedets bævere.

 

Grænsen ind til Chile, som Ildlandet hører til, går igennem nationalpark Tierra del Fuego, og vejen dertil er den Pan amerikanske hovedvej. Der, hvor vejen begynder/ender, står et stort skilt, som forkynder, at derfra er der 3.079 km til Buenos Aires og 17.848 km til Alaska. Mange, især motorcyklister, kører turen hvert år, siges det.

 

Ushuaia ligger ud til Beagle-kanalen. Den er indsejlingen til byen og grænsen imellem Argentina og Chile. For enden af kanalen (… hvis man sejler fra Ushuaia og ud) ligger ”Verdens ende”, Fin del Mondo, med sit meget berømte fyr. På sejlturen passeres en mængde øer, som er en vrimmel af dyreliv. Skarver og måger og søløver findes i så stort antal, at øernes overflade helt er besat af dyr og fugle.

 

Kap Horn

Selv de dage, hvor vejret er flot og solrigt, blæser der en strid, kold vind. Både inde på land, men især ude på vandet er det mærkbart. Men farvandene omkring Ildlandet med det berømte, berygtede og især frygtede Kap Horn – eller bare ”Hornet”, er vanskelige farvande at navigere i. Et utal af skibsforlis har klipperne, øerne, de undersøiske skær og især vinden på samvittigheden.

 

I dag besejles farvandene især af krydstogtskibe, der sejler til Antarktis.

 

Ushuaia er imidlertid også en meget moderne by. Den lever i høj grad af den turisme, der hvert år tiltrækkes af stedets historie, udvikling og uendeligt smukke, store og barske natur. Lufthavnen er helt nyopført og moderne i stil og funktion. Den kan bl.a. beflyves året rundt, også i hårdt vejr. Endnu er hotellerne autentiske.

 

Selv om de har god service, er rene og velordnede og betjent at ualmindeligt venlige og søde mennesker, skiller de sig ikke ud i byens stil. Ingen betonpaladser med indkørsler med springvand og nyslået græsplæne og lakajer til at åbne bildøre og tage kufferter. Kun bygninger, der falder naturligt ind i gade- og bybilledet. Og det er velgørende.

 

 

 

 

 


 

Fra Ushuaia kører man lige ind i nationalparken Tierra del Fuego (Ildlandet).

 

Praktisk påklædning er hensigtsmæssig, når man vil ud i naturen.

Henrik Hagen og hans hustru Lone.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Rejseradioen.dk redigeres og udgives af Søren Clauding

© Rejseradioen: Søren Clauding - Clauding Communication. Kontakt >>>