- for mennesker på farten

Lyt til Rejseradioen her på siden og på danske radiostationer


Forsiden   Aktiviteter    Biler    Overnatning    Rejsemål    Transport    Rejseprogrammet

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Klik på billederne og se dem større


For rutinerede og de, der aldrig har reddet:

En ridetur på Samsø er hele besøget værd


af Søren Clauding - september 2013


En ridetur på Samsø er en stærk oplevelse. Men den kræver, at man ønsker det, for man skal både have viljen til at lære og forstå ridekunsten. Det er måske let nok, hvis man er rutineret rytter, men ingen heste er ens og dér er der altid en ny oplevelse at hente.

 

For den absolutte nybegynder, den, der aldrig har siddet på en hest før, er Samsø det ideelle sted at kaste sig ud i forsøget. Der findes mulighed for tur-ridning flere steder på Samsø. Vi besøgte Ann Chanett Glundal Sørensen, der først for nylig har etableret sig med ridning på øen. Her giver man sig ikke mindst den nødvendige ro og tid til at sikre, at alle - rutineret såvel som nybegyndere - kommer på hesten uden at noget går galt.

 

Kyndig instruktion

Med til rideturen hører både en kyndig instruktion, en fortælling om de helt centrale forhold mellem hest og rytter, lidt om hestenes natur og derpå udvælgelses af den rette hest under hensyn taget til den enkelte rytters evner, erfaring og ønsker - samt klargøring af hesten.

 

Rytterne skal nemlig selv strigle hestene, give dem seletøj og saddel på - og der er naturligvis hjælp til det hele. Ann Chanett disponerer over det nødvendige udstyr, som dog i al sin enkelthed består af en ridehjelm - ellers klarer man sig med jeans og fastsiddende sportssko. Handsker er at foretrække, siger Ann Chanett, men dem skal da selv medbringe.

 

Heste med roligt sind

Der rides på islandske heste, som har den fordel at de er omkring 20 cm lavere end store heste, men pony'er er der ikke tale om. De er robuste, har et roligt sind og, fastslår Ann Chanett, har aldrig smidt en rytter i græsset. Beroligende...

 

Der rides først på en afspærret bane, hvor hest og rytter lærer hinanden at kende. Derpå tager man en tur ud i naturen, og går det godt, er der også tid til en tur på stranden nord for den lille havneby Ballen, som det er planen næste efterår skal være ny havn for færgen fra Kalundborg. Der er dermed kun 4 kilometer fra man har sat benene på Samsø til man i bogstaveligste forstand kan komme ud at ride. Kommer man fra Jyllandssiden, er afstanden cirka den dobbelte. Også det er overkommeligt!

 

Kontaktdata

Ann Chanetts tur-ridning er så nyetableret, at hun i skrivende stund hverken har selvstænding navn på foretagendet eller skilt ved vejen. Det passer meget godt til mentaliteten på Samsø. Men vi kan afsløre, at hun desuden står for Samsø Rideudstyr & Tur-ridning. Man finder hende på Brundbyvej 9, 8305 Samsø og på e-mail: mail@samsoerideudstyr.dk. Ann Chanett kan desuden kontaktes på 21 69 84 01 og findes også på nettet >>>.

 

Ridning hos Ann Chanett Glundal Sørensen

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Rejseradioen.dk redigeres og udgives af Søren Clauding

© Rejseradioen: Søren Clauding - Clauding Communication. Kontakt >>>